Primære opgaver Som nævnt er vores primære opgave under Beredskabsloven, at stille med en hurtig udrykning til de akut opstående nødsituationer. Vi vil dog hellere gøre det unødvendigt for dig at ringe os op! Vores forebyggende arbejde med f.eks. brandtilsyn, brandteknisk byggesagsbehandling, vandforsyning til brandslukning, undervisning i elementær brandbekæmpelse o.s.v. sker i overensstemmelse med beredskabsforliget fra år 2002. Sekundære opgaver Vi løser også en række sekundære opgaver bestemt af de rammer, lovgivningen og kommunalfuldmagtsreglerne sætter. Vi bemander og betjener eksempelvis vagtcentralen, vi tilser sikringsrum og beskyttelsesrum, tekniske alarmer samt sørger for materiel og mundering. Vi sørger også for indkvartering og forplejning ved naturkatastrofer og andre ulykkeshændelser, indgår i vagtordninger, yder støtte til ældrerådet samt står for nødbehandlerordningen i Hundested-området.