Natten mellem den 29. og 30. oktober 1998 kostede en brand i Den Makedonske Forenings lokaler i Göteborg 63 unge mennesker livet, mens yderligere 195 unge mennesker kom til skade. En brandkatastrofe af dette omfang i et af vores nabolande giver naturligt anledning til overvejelser om, hvorvidt de danske regler om brandsikkerhed i forsamlingslokaler er gode nok. På denne baggrund blev der under Beredskabsstyrelsens formandskab nedsat et udvalg, som fik til opgave at gennemgå reglerne om brandsikkerhed i forsamlingslokaler m.v. for at vurdere, om der var behov for at foretage ændringer heri. Endvidere blev udvalget anmodet om at formulere eventuelle forslag til ændrede regler. Vejledningen kan hentes her.